Ejgil Westergaard er den mellemste af tre generationer sten- og billedhuggere fra Lemvig.
Ejgil Westergaards far er Torvald Westergaard.
For Torvald Westergaard har Lemvig Museum lavet en stor skulptursti, og nævnes bør også
- Thøger Larsen-stenen på Gjeller Odde tegnet af Johannes Larsen, Kerteminde.
- Mindefrisen på Harboøre Kirkegård over omkomne fiskere, der blev derude.
Ejgil Westergaard var i ord udtryksfuld og kort.
Det ser man af skulpturernes titler, hvis der overhovedet er nogen, og man ser det af de korte udtryk, han forsynede sine kataloger med.
Kataloger:
Fra kataloget Skulptur:
Stenens form.
Stenens form.
søger altid et sprog.
At give udtryk for tanken
det er at finde en form.
Charlottenborg Forårsudstilling 1957, 1959, 1964, 1968, 1970, 1972.
Charlottenborg Efterårsudstilling 1964.
Kunstforeningen Limfjorden 1958.
Købestævnet, Fredericia 1963.
Det fynske Kunstnersamfund 1961, 1962, 1963.
Humlum gl. Skole 1962.
Skulptur, Gavnø Slotspark 1966, 1973.
Skulptur, Eventyrhaven, Odense 1965, 1971.
Gågadeskulpturer og fuglefigurer, Aabenraa 1971, 1973.
Skulptur Spøttrup Løgpark 1968, 1971.
Skulptur Nikolaj Kirke 1970.
Skulpturudstilling, Nybro, Sverige 1973.
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet.
Kunstforeningen gl. Strand.
Udført skulpturer med opstandelsessymboler til urnehaverne i Lemvig, Hadsund og Sevel.
Relief og skulpturer, Micha fabrikken, Herning.
Skulptur, kors og anker, Thyborøn.
Granitskulpturer, “Bonden fra Vejrum”, Nr. Nissum Seminarium.
Skulpturer under arbejde til gågaden i Lemvig og til Lomborg Ungdomsskole.
Frankrig, Italien, Portugal.
Tyskland, Norge og Sverige.
Decemberudstillingsfonden.
Rejselegat, Kulturministeriet.
Den mest levende og overbevisende og også
mest formlydhøre er Ejgil Westergaard, der
med sin utrættelige granitbehandling aldrig
glemmer stenens væsen. – Hans portræt i
brændt ler af Poul Bjørklund giver i en ren
form denne kunstners meget stærke og udtryksfulde væsen på en fuldkommen effektfri måde. – Det er stilfærdig og vægtfuld tale, Ejgil Westergaard fører.
Poul Bjørklund, billedhugger.
Der er romansk billedlig kraft i Ejgil Westergaards skulpturer. Han forstår i
usædvanlig grad at udnytte selve stenens egen
form og struktur. Med mejselslag fremdrager
han levende figurer af de mest utrolige former, naturen har frembragt. – “Stenens
bevægelse”, som er titlen på et af hans
arbejder, er det rette udtryk for denne evne
til at fange materialets egen struktur.
Stenens bevægelse, Tuskær Kulturcenter.
heller ikke på nogen måde, at den selv er et stykke robust natur.
Billedhuggeren har frigjort den tunge form, han fandt i stenen, og processen har skabt et kunstværk.
Fra kataloget GRANIT:
EJGIL WESTERGAARD. F. 1928
Udstillinger: Charlottenborgs forårs-
og Efterårsudstilling. Kunstforeningen
Gl. Strand. Nybro, Sverige. Jevnaker, Norge,
Eventyrhaven, Odense. Nordisk
Skulptur, Kongens Have. Kalejdoskop,
Statens museum for Kunst. Bousøgård,
Stauning. Retrospektiv udstilling på
Holstebro Kunstmuseum 1986.
Medlem af Koloristerne fra 1976.
Solgt til: Statens museum for Kunst.
Kultur og Undervisningsministeriet.
Statens Kunstfond. Ny Carlsbergfondet.
Sønderjyllands Kunstmuseum.
Københavns kommunes kulturfond.
Odense kommunes Kunstfond.
Hvidovre Kunstfond. Ballerup kommune.
Lemvig kommune.
Skulpturen “Naturstensliv”, Skanderborg
Station, købt af DSB.
Udført modeller til “Skovgaardmedaljen”,
der er lavet af sølv.
Modtaget billedhuggerinden Agnes
Luun’s legat fra Davids samling 1983.
Om Musikstenen i Hobro:
‘ – Erik Heides dystre stejle monolit. Kasper Heibergs horisontale arbejde hvori strenghed og mildhed går hånd i hånd og Ejgil Westergaards lette, på en gang naivistisk-primitive og yndefulde runde bevægelighed. Tilsammen danner de et veldefineret rum. Et både rigt varieret og håndfast tøjlet helhed.’
Renald Bache, Aalborg Stiftstidende, 1982
‘Tuukak Maskespil’
Købt af Ny Carlsbergfondet og opstillet i parken ved Bispebjerg Hospital 1988. H. 147 cm. B. 124 cm.
Tuukak Teater. En forblæst gård ved Vesterhavet. Stedet hvor grønlændere, indianere, samer og nordens folk gør ord, musik og sang, krop og dans til stærke oplevelser. Forestillinger der er baseret på myter. Myten, det fællesmenneskelige sprog der kan formidle værdier fra den ene kultur til den anden.
Til den yderste grænse.
Skjult bag maske,
Ser frem – gør stærk.
Hesten jages – slangen trædes.
Liv og død – stenen rundt.
Sten din krop blev til.
Farvernes spil – lyser af brand.
Liv i sten – mejslet ind.
Menneskets sang, synges ud
Strømmende kraft – Hjerteslag.
Liv i sten – mejslet ind.
Kvinde og mand – børn og kat
Hest og vædder – Hanegal.
Brand! ild – røg – aske.
By forsvinder.
Brand Brand! – røg og aske.
Vandet risler, solen skinner.
Byen lever.
Hviler mod leen til modnet korn,
Rører ved hest – hviler mod okse
I sten de drejer som trækkraft rundt
Nu synker de ned i naturens sten.
Deres tid ar forbi – nye hjul ruller frem.
Folk og håndslag.
Øl og vand i Dramhustelt.
Gøglerliv.
Musik og dans.
Kildevæld
Heste, gøgl og markedsplads.
Hjallerup.
Stenene ligger ikke direkte på pladsens belægning, de hviler på fødder af jern, så man tænker på løvefødder og gesvejsninger. Stenene er gamle sandstenskonsoller fra Rundetårns top, der er blevet udskiftet på grund af nedslidning, forurening, vind og vejr. Stenene er fra 1600, 1700 og 1800 tallet.
I 1986 blev jeg opfordret til at se om der i nogle af dem kunne foretages en skulpturel udhugning. Synet og mødet med de gamle sandstenskonsoller gav mig lyst til at arbejde videre med dem, men jeg blev klar over at tanken og håndens arbejde måtte fungere godt sammen så udhugningen blev en nænsom og følsom behandling af disse gamle sten, for at bevare den oprindelige form videst muligt.
Temaet i udhugningen er dyr og fugle der færdes i, og omkring Rundetårn.
Urko med kalv, Vejbys præstegårdsmark, 1979
ned mod fjorden
stenen stod.
Dyret i dig – øjet så.
Hændernes greb
om hammer og mejsel
huggede dig fri.
Formede din krop,
drejede dit hoved
Til kredsløbet
rundt.
Her hvor istidens buldrende vandmasser har formet naturens magtfulde landskab, semles de kæmpesten af fjeldgranit fra Norge og Sverige, som isen bragte med sig og formede undervejs.
På huggepladsen er gennemkørende samlet mange af disse sten, som i plovfuren er dukket op af jorden, og sten fra havets bund, som stenfiskeren har lagt på pladsen.
Sten i alle størrelser ligger spredt over et stort område. Her kan der gåes på opdagelse i sten og fantasien kan i samspil med det, som er set og faret, få frit spil i disse karske og stærke forme.
Der er farveskala i granitten:
Dyrene – Havet
Stenen er hård, stenen er blød.
Hammer og mejselslag.
Snegl, Lemvig Gågade.
