For det fjerde…
Hyldest til Thøger Larsen 150 år – og til hans aktualitet.
Af Lars Ebbensgaard.
O – lad mig gribe dig, du rige Nu,
Du sluse for al evighedens Strømme!
Al Fortid og al Fremtid ejer du,
Alt Jordeliv i Stof og Form og Drømme!
(DF59)
Kun kærlighedens sluse kan bringe livsfloden videre.
Der findes en gammel vittighed: To planeter mødes i verdensrummet. Den ene spørger: “Hvordan har du det?” Den anden svarer: “Det går ret dårligt. Jeg er syg. Jeg har homo sapiens.” Den ene siger så: “Det gør mig ondt for dig. Det er rigtigt slemt. Jeg har også haft det. Men du skal ikke være ked af det. Det går over.”
Det er det nye planetariske perspektiv på menneskeheden:Går den menneskelige planetsygdom over, fordi menneskeheden afskaffer sig selv, eller går den over, fordi menneskeheden bliver klog nok til at hele de sår, den har tilføjet planeten Jorden?
Vi ved det alt sammen, men vi handler ikke efter det, vi ved.
Før vidste man ikke, hvad vi skal tro, nu tror man ikke, på det vi ved.
I vores kultur har vi brug for en ny forståelse af naturen og en ny menneskeopfattelse og dermed en ny gudserfaring.
Sådan skriver teolog Jürgen Moltmann i afsnittet DEN KRISTENE KIRKES ØKOLOGISKE FREMTID i bogen
ER DER NOGEN?, en samtale mellem teologien og naturvidenskaberne.
Aros Forlag 2014. Red: Jørgen Bo Christiansen og Nicolai Halvorsen.
Bogen kredser om teologi og Naturerkendelse og viser med al ønskelig tydelighed, hvor aktuel Thøger Larsens værk er i dag.
Vi befinder os i en smal sprække mellem to evigheder, evigheden før liv blev til og evigheden efter at liv er udslukt. Uden for denne sprække er der intet liv. Ikke det mindste.
Hvornår den sidste evighed begynder afhænger af menneskehedens ageren.
Det betyder ikke, at vi har en fri vilje, vi er underkastet evolutionens love. Ingen beskriver det så kort og klart som Thøger Larsen i Stjerner og Tid 1914 pp.43-44. Denne hovedpointe ændres ikke af senere tids voldsomme ændringer i vores viden om fysik. Eller kortere med Thøger Larsen:
Mennesket er Stjernens Tjener, dens Redskab, ikke dens Herre. Mennesket er en funktion i Planeternes Liv.”
“Man kan betragte mennesket som en højere dyreart, der frembringer filosofi og digte på samme måde som silkeormene laver deres kokoner og bierne deres kuber.” (Hippolyte Taine).
Det vidste Thøger Larsen godt, og der er hovedgrunden til at han og kirken ikke kunne høre sammen – DENGANG!
Vi befinder os også i en endnu mindre sprække mellem to andre evigheder, nemlig evigheden før mennesket blev til for ca. 200.000 år siden, og den efter menneskehedens udslettelse. Den sidste kan begynde i dag med et enkelt menneskes tryk på en rød knap, og den kan begynde om ikke særlig mange generationer, hvis vi ikke får styr på vore tre eksistentielle kriser..
Det synes der enighed om. Vi kan også udskyde denne mennesketomme evigheds begyndelse ved en hensigtsmæssig ageren. Det kan ske ved at leve kontra-selektivt som Jesus, beskrevet af teologen Gerd Theissen. Ham kommer vi senere ind på. Han nævnes i ovenstående bogs afsnit FRA DARWINSTEOLOGI TIL TROENS BIOLOGI af teologen Niels Henrik Gregersen, som indfører dybdeinkarnation i nutidens danske kristendom, Gud bliver til menneske, spurv og græs. En overskrift lyder: Retur til Darwin: Jesus´ liv som non-selektiv selektion.
Endelig behandler bogen også kontinuert skabelse, Gud skaber hele tiden, i modsætning til Folkekirkens liturgiteologi, hvor alt er skabt én gang, og hverken antal arter eller klimaet kan ændre sig. Det sker i afsnittet Guds ånd, der sukker i alle ting og i mennesker ud fra Rom 8,22, skrevet af Jürgen Moltmann i kapitlet teologisk naturhermeneutik.
At kirken dengang (og nu??) stod for éngangsskabelse er en skandale så fornemt beskrevet af Olaf Pedersen i Naturerkendelse og Theologi, Århus 1994, i afsnittet Tidens uafviselighed.
Under alle omstændigheder er vores gudsbegreb, vores natursyn og vores menneskesyn de vigtigste emner til forståelse af os selv og vores tid. Sammen med poesien. Derfor er Thøger Larsen så aktuel og vort arbejde med ham så vigtigt.
Med digtet Tilfældighed udvidede han virkeligheden:
TILFÆLDIGHED.
(Fra Jord 1904).
Som et Udyr ligger en natmørk Sky
over Maanens Gry;
den holder mod Nord et Gab paa Klem —
der stikker en Spids af Halvmaanen frem,
den vokser af Gabet i Skyens Rand
som en gloende Hjørnetand.
Om lidt er vel Maanen en Maane,
om lidt er vel Skyen en Sky;
men de bliver det aldrig i denne Sang.
Du mørke Dyr i yderste Øst!
Hvad er din Lyst?
Hvortil skal du bruge den brændende Tand,
som lyser ud over Hav og Land?
Der rinder vel Rædsel og Hjerteblod
om Tanden fra Od til Rod.
Om lidt er vel Maanen en Maane,
om lidt er vel Skyen en Sky;
men de bliver det aldrig i denne Sang.
Jeg gav mig Tilfældigheden i Vold,
og nu er den Trold.
Jeg veed saa inderlig god Besked,
men føler som den, der intet veed.
Og er Maanen en Tand og Skyen et Dyr,
saa er Livet et Æventyr.
Om lidt er vel Maanen en Maane,
om lidt er vel Skyen en Sky;
men hvad rager det mig og denne Sang?
At Thøger Larsen er enestående og måske umulig at sætte i bås med andre kan man læse her:
Erik Skyum i Information
MODERNE TIDER
8. august 2020
Han tilhørte det store slægtled fra århundredskiftet 1900, hvis livsdyrkelse må ses i lyset af naturvidenskabens sejr, livsanskuelsesmæssigt og erkendelsesmæssigt. Den solide tro på livets dybe skabende kræfter placerer ham inden for livsfilosofien som retning, på linje med folk som Friedrich Nietzsche og for den sags skyld førnævnte Johannes V. Jensen.
Blot finder man hos Thøger Larsen som noget for ham ganske specielt en voldsom spænding mellem et romantisk sind og et naturalistisk tænkende intellekt, yderligere kombineret med skarp naturiagttagelse i brydningsfuldt samspil med kosmisk fornemmelse. På én gang dybt visionær og velgørende dennesidig er han forblevet en ener i dansk poesi, ikke mindst i kraft af sin naturlyrik.
Om Thøger Larsen 150 år.
Thøger Larsen (1875-1928) har 150-års fødselsdag i 2025. I den anledning vil vi – en gruppe af Lemvig Museum, Lemvig Gymnasium, Lemvig Folkeuniversitet og Lemvig Kirke fejre jubilæet ved landsdækkende arrangementer. Mest iøjnefaldende bliver udgivelse af Thøger Larsens digte og sange i en sangbog med nye melodier. Som digter og poet er Thøger Larsen mest kendt. Især elsket og kendt er Danmark nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig. 150-års fejringen med deltagelse af Danmarks Radios pigekor vil føre flere af hans digte ind i vore hjerter.
Men Thøger Larsen var også kendt for sit arbejde med myter og naturvidenskab især astronomi og kosmologi. Denne beskæftigelse aftvang ham en dyb naturfølelse, som han fik udtrykt gennem sine digte. Thøger Larsens tilværelsesforståelse var universel med resonans til kosmos og evolutionen, og den var global med forståelse for sammenhæng mellem alle levende væsener, alt levende. Gennem naturen, myterne og poesien anede han nye sammenhænge. Hør blot følgende sætning: Jeg tror, at vi ad den Vej i det lange løb kan vente paa en sjælelig Sammensmeltning mellem alle Jordens Folk.”
Thøger Larsen var pacifist og redaktør af den radikale avis Lemvig Dagblad 1914-1923 (der var partiskifte fra Venstre til det radikale Venstre i 1916), da der i Lemvig blev udgivet fire daglige aviser for de fire kendte politiske partier.
Det er således klart, at i vores tid med opblomstring af krige og naturkatastrofer og vores problematiske udnyttelse af Jordens ressourcer vil Thøger Larsen have en fornyet aktualitet, som vi føler os forpligtede til at drage frem og føre videre.
Vi må derfor være godt inde i de forskellige fremstillinger af Thøger Larsens værk og som sædvanligt forvente forskellige opfattelser af værket dog med den samklang, at han er en af Danmarks største digtere og derfor værd at beskæftige sig med.
Selv prøver jeg med dette bidrag gennem forskellige nedslag om Thøger Larsens syn på kosmos, natur og mennesket at give anledning til en fornyende samtale om Thøger Larsen op til jubilæet.
Vel vidende at hans vigtigste og blivende værk var digtene.