Animation af en af Jupiters måner

Lysets tøven

NB: Størrelsesforhold og tidsforløb er ikke korrekte!

I animationen ovenfor skal man forestille sig, at der udsendes et lyssignal (tværs gennem Jupiter!) hver gang, månen kommer ind i Jupiters skygge. Prøv at sige “bip”, hver gang et signal modtages på Jorden, og læg mærke til, at der er kortere tid mellem bippene, når Jorden nærmer sig Jupiter, end når Jorden fjerner sig fra Jupiter.
Der er faktisk tale om en Doppler-effekt, som ganske vist for lydbølgers vedkommende er et gammelkendt fænomen, men som først blev videnskabeligt beskrevet af Christian Doppler i 1842.
Men samtidig var det på dette grundlag, at Ole Rømer i 1675 konkluderede, at lyset ikke udbreder sig uendelig hurtigt.